Kan du holde balancen?

Kæmper du med det samme problem som så mange andre, at du kommer til at læne sig forover eller frem i sadlen når du rider. Så er her et par gode tips til at ændre på det, så du får bedre balance og dermed hjælper hesten til det samme.

Det er en fælles kamp for mange voksne ryttere, der påvirker:

  • Hvor godt du kan ride
  • Hvor klare dine hjælpere er til din hest
  • Dit tillidsniveau – til dig selv og hesten

Ikke kun det, men det påvirker også din hest –  dens adfærd, selvtillid og evne til at gøre det, du beder den at gøre.

Vi mennesker bruger typisk vores arme til at balancere os selv. Vores heste bruger deres hals.

Så når du ikke er afbalanceret i sadlen, er det kun naturligt, at du bruger dine tøjler, som jo fungerer som en slags forlængelse af dine arme.

Desværre forstyrrer det din hests evne til at bruge halsen til at balancere sig selv. Og når din  hest er ude af balance, vil den også få dig til at føle dig mere ubalanceret … og så har vi den onde cirkel.

Det er dig, som skal bryde den cyklus ved at finde og træne dit afbalancerede sæde.

 

 

Der er 3 meget almindelige ”fejl” vi gør når vi rider:

1.

Griber med knæene. Når du klemmer dine knæ ind i sadlen, gør det dine underschenkler ustabile, urolige og du skubber dig op af sadlen.

Du kan ikke holde rolig kontakt til hesten med dine underschenkler og klemme med dine knæ på samme tid.  (…ok, måske, hvis du er en slags slangemenneske ;-), men det er de færreste af os jo og det er svært at få til at fungere…)

2.

Holder fast med det lårene. Dette sker nogle gange sammen med nr. 1.

Når du klemmer med dine lår, spænder du musklerne i bagdelen, hofter og lænd, og det får dig til at læne dig fremad. Det gør også dine underschenkler ustabile og du sidder ikke dybt og balanceret i sadlen.

3.

Spændinger i overkroppen, skuldre, kæbe og nakke – områder som alle er forbundet.

Spændinger et af stederne skaber spænding i de andre OG det låser dine arme, så du kan ikke have en blød hånd eller en eftergivende kontakt med din hestes mund.

Spændingen påvirker også din ryg og begrænser dermed bevægelsen af ​​dine hofter. Det betyder at du mister balancen, bumper og har urolige ben. Du får uden at ville det, givet hesten alt for mange og upræcise signaler når du rider.

Spænding skabt i et eller flere af disse 3 områder som er beskrevet herover betyder, at du ikke kan absorbere eller følge din hests bevægelse. Det gør det hårdere og mere ubehageligt for din hest, at blive redet.

 

Du kan øve dig på bedre balance på flere måder, men her er et forslag som du måske kan have glæde af:

Mens du sidder på en stol (eller på en stor gymnastikbold), så prøv at spænde musklerne i et af de områder, jeg nævnte ovenfor, og læg mærke til, hvad der sker. Temmelig svært at spænde kun et område uden at set påvirker de andre steder, er det ikke..?! 🙂

 

 

Skift din position, så:

  • Bækkenet er lidt tippet fremad, så dine sædeben peger lige ned til gulvet (du skal ligesom skubbe numsen en anelse ind under dig)
  • Brystet løftes forsigtigt og åbner sig mod horisonten, stræk maven så brystkassen ligesom får mere plads.
  • Lænden bliver lidt mere lige/flad (ingen bue eller svaj)
  • Core musklerne er engageret og aktive. ( Core = et bredt bælte der omfatter både mave og ryg omkring navlen og lige under og over den hele vejen rundt)

 

 

 

Skal man ride med spændte mavemuskler hele tiden?

JA det skal man, ikke anspændt og krampagtigt, men spændte så de er i brug og aktive og jo det ER hårdt i starten 🙂

 

 

Du skal føle, at du sidder på en skammel med 3 ben (de 2 sæde knogler er forreste ben og ​​skambenet er det bagerste ben på skamlen) – prøv evt. først at sidde på din hånd, så kan du tydeligt mærke dine knogler.

Sid nu i samme position på din hest og forestil dig, at dine fødder er vægte. Lad dine ben falde naturligt ned fra dine hofter, dine lårmuskler og underben forlænges og dine knæ falder ned og ligger blødt, roligt og afslappet ind til hestens sider.

Du vil føle bagsiden af ​​dine lår, og dine underschenkel (læggen) har en let forbindelse med din sadel og hest uden at gribe, presse eller ”holde fast” med knæ og/eller lår.

Når din hest bevæger sig, vil dine hofter naturligt svinge med og følge hestens bevægelser og dine knæ og ankler vil absorbere dens bevægelse (fjedrende op og ned), det skal føles som om du har en elastik i anklerne og knæene som bevæger benet op og ned i takt med hestens bevægelser. Ikke klapre ud og ind.

Du sidder nu i selvbalance og skal derfor ikke bruge dine tøjler og arme til at holde balancen og hesten kan dermed også bedre bevæge hoved og hals så den går mere roligt og stabilt da den ikke bliver ”forstyrret” når den bruger sin hals som balance stang.

Øv dig i denne opstilling, tag det stille og roligt og rid små korte sekvenser i trav og galop (bliv evt. longeret med et glas vand i hver hånd – hårdt men effektivt!), så du kan holde balancen selv og stop derefter op og find tilbage til igen når du er ved at miste den. Med tiden vil du opdage at du sidder i selv balance længere og længere tid – det er bestemt alt det hårde arbejde værd 🙂

Du og din hest vil begge nyde turen mere som du tror … roligt, sikkert, i balance & harmoni, og er det ikke det vi alle drømmer om 🙂

God fornøjelse.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig
 ‘

29. maj 2017