Har du en plan? 🙂

 

Lav din egen handleplan og kom nemmere i mål med dine drømme & ønsker.

 

Din personlige handleplan skal kunne besvare disse 4 spørgsmål:

Hvad er det, der skal gøres?

Hvem er det, der skal gøre det?

Hvornår skal det gøres? 

Hvordan skal det gøres?

 

Det er her du ikke må springe over hvor gærdet er lavest. Du skal hele tiden være konkret, skrive ned hvad du bestemmer dig for, og vurdere om det er realistisk.

Din handlingsplan skal være konkret formuleret, og den skal være så detaljeret, at du altid kan finde den frem, og bruge den til at komme videre på vejen mod målet – især når motivationen en gang imellem svigter.

En god handlingsplan er både en effektiv vej til målet, motiverende støtte og turbodiesel på en god dag.

Når du bruger S.M.A.R.T modellen til at tjekke, at dit mål er, konkret, let at følge op på og dermed nemmere at nå og gør at du kan holde motivationen hele vejen!

 

Specifikt

Spørgsmål som giver specifikke mål:
Hvad vil jeg nå? Hvem skal hjælpe mig derhen? Hvornår skal jeg nå det?

Målbart

Spørgsmål, der giver dig et målbart mål:

Hvor meget vil jeg ride? Hvor/hvad vil jeg ride? Hvornår kan jeg sige til mig selv, at jeg har nået mit mål? Hvordan måler jeg mine resultater?

Attraktivt

Spørgsmål, der giver dig et attraktivt mål:

Giver det mening for MIG (og ikke nødvendigvis andre) at nå mit mål? Hvorfor vil jeg gerne nå mit mål? Hvad kan jeg sige til mig selv, hvis jeg en dag ikke er motiveret? Hvad får jeg ud af at nå mit mål?

Realistisk

Spørgsmål, der giver dig et realistisk mål:

Tror jeg på, at jeg kan nå mit mål inden for min deadline? Har jeg den nødvendige tid til at jagte mit mål? Hvilke forhindringer støder jeg på undervejs, og hvad kan jeg gøre for at overvinde dem? Hvad kan hjælpe mig til at nå mit mål? Hvad taler imod, at jeg når mit mål?

Tidsbestemt

Hvis du ikke skal nå noget, så kan du jo altid udsætte dine handlinger. Sæt et bestemt tidspunkt, hvor du skal nå dit mål. Det skal være en bestemt dato, som du skriver i kalenderen og hvis du kan så skriv også gerne tidspunkt på, jo mere konkret du er, jo bedre.

 

God fornøjelse 🙂

Gratis handleplan – download den her
Hvis du har fået lyst til at gå mere i dybden med din handleplan og få personlig sparring, råd og vejledning, så læs mere om rytterfokus kurser, hvor vi bl.a. arbejder med personlige handleplaner…