Er du perfektionist?

Ønsket om altid at være eller gøre alting helt perfekt er langt fra så godt som det umiddelbart kunne lyde.

På overfladen, kan ønsket om at være perfekt eller altid være den bedste til det man nu gør, virke som en positiv egenskab at besidde. Det kan jo f.eks. hjælpe dig med at sætte høje mål og motivere dig til at gå efter dem og når du går efter det perfekte betyder det også at du er opmærksom på hvor tingene ikke fungere optimalt f.eks. under træning og ved stævner og det kan være en hjælp til at forbedre dig. Perfektionisten er jo aldrig tilfreds og arbejder hele tiden på at forbedre sig. 

På overfladen kan dette virke som en rigtig god egenskab at have, hvis du har store drømme som du gerne vil have opfyldt.

Problemet er bare, hvis du går efter altid at gøre alting perfekt, vil du aldrig blive tilfreds. Når det hele ikke er så perfekt som du ønsker det, (hvilket det selvfølgelig ikke kan være hele tiden), vil du aldrig komme til at værdsætte det du kan og allerede har opnået. Det gælder naturligvis ikke kun i ridesport, men i alle sider af livet.

Hvis du går efter at alt skal være perfekt hele tiden, vil du typisk helt overse alt det som rent faktisk fungere godt og som du er god til, fordi du kun fokusere på de fejl der har været og derfor selv mener at det hele faktisk er noget skidt. Selv når din træner, venner eller andre fortæller dig at du gjorde det rigtigt godt (hvilket du gjorde), er du stadig overbevist om at de ikke siger sandheden og i hvert fald ikke har ret. 

Hvis du altid afviser andres anerkendelse af dine præstationer og henviser til de fejl der har været i stedet, så er det åbenlyst at dit ønske om perfektionisme er blevet en af dine egne største fjender.

Det er naturligt også helt fint at stræbe efter det perfekte og gøre alt hvad man kan for hele tiden at forbedre sig og yde sit bedste, men det er en kæmpe fejl altid at forvente det! Hvis du forventer det perfekte hver gang du træner, starter stævne eller i alle mulig andre sammenhænge i øvrigt, må du forvente at skulle bruge en masse tid og liv på at være evig frustreret, skuffet og utilfreds.

Forventninger og et indre krav til sig selv om evig perfektion er en ond cirkel, som på sigt vil ødelægge glæden ved din sport og uundgåeligt føre til præstationsproblemer og udbrændthed. I starten vil det måske vise sig som utålmodighed, utilfredshed og vrede mod dig selv og ødelægger den naturlige glæde du burde føle når du er sammen med din hest. I bare frustration kan det meget nemt ende med at du træner endnu hårdere og skruer kravene og forventningerne til dig selv endnu mere op for at opnå det perfekte næste gang du er til træning og/eller stævne. 

Men med alt det pres du hele tiden pålægger dig selv, vil du som tiden går ende med præstere under dit normale niveau, hvilket sandsynligvis udløser endnu flere frustrationer og mere utilfredshed. Efterhånden vil du begynde at miste troen på dig selv, din selvtillid vil falde og du vil måske begynde at overveje om ridesport og heste overhovedet er noget for dig. (Selvfølgelig er det det, du har bare fået "perfektionsvirus" ;-), men den kan heldigvis kureres…)

En anden negativ side ved kravet og forventningerne til sig selv om, at alt skal være perfekt er, at du bliver fuldstændig ude af stand til at se alle de gode ting som du reelt har opnået og hvor meget du rent faktisk har lært. Alt det som lykkes og som går godt, vil i dit hoved alligevel aldrig føles godt nok, fordi du er mere fokuseret på de fejl du laver og du vil derfor helt glemme at sætte pris på og glæde dig over alt det du rent faktisk lykkes med. 

Alt det som du kan, den glæde det giver, de sejre du kunne fejre og den udvikling du kunne opnå, mister du hvis du altid kritisere dig selv og aldrig vurdere dine præstationer som gode nok – du mister værdifuld mulighed for at opbygge din selvtillid og for at udnytte dit fulde potentiale.

Du behøver ikke at være perfekt for at være ”god nok”, lad perfektionisten blive hjemme i fremtiden og nyd livet her & nu, sammen med alle os andre uperfekte (heste) mennesker.

Øv dig i, bare engang imellem, at sige ”pyt”, og læs evt. mit indlæg omkring koncentration, hvor du kan lære at fokusere på det, som er vigtigst her og nu og ikke lade fortid og fremtid (og perfektionisten) sabotere rideglæden.

Jeg hepper på dig 🙂

Kærligst Pia


Er du seriøs konkurrencerytter og er du interesseret i, at høre hvordan du sætter turbo på dine resultater og udnytter dit fulde potentiale - er du velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende hestesnak og høre om

VIP - mentorforløbet "Live your dream"

- de 5 steps som tager dig til næste niveau!

3. juli 2018