Rideangst og hestens psyke kan være en udfordrende cocktail 😅

Men når vi forstår og sætter os ind i hvordan hesten oplever verden vil det være nemmere for os at tackle de situationer som gør os usikre og på den måde hjælpe både os selv og hesten til et bedre samarbejde og større tryghed.

Psykisk har hesten ikke forandret sig, selv om den har været i menneskehænder i hundredvis af år. 

Hvis vi vil opnå gode resultater med vores ridning og have en mentalt sund hest, som ikke skræmmer både sig selv og os må vi gøre hvad vi kan for at sætte os godt ind hestens psyke. 

Det er nok det område, hvor hesten oftest bliver misforstået pga. vores manglende viden. 

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke ved alt om dette emne, da jeg aldrig nogensinde har prøvet at være hest, men i det efterfølgende vil jeg videregive nogle af mine erfaringer.


Dette handler om nogle områder, hvor psyken spiller en væsentlig rolle for ridningen og for vores egen måde at håndtere forskellige situationer på, som måske kan gøre os utrygge og nervøse.

De medfødte egenskaber 

Hesten er fra naturens side meget godmodig og tillidsfuld

Den er også meget følsom og modtagelig for belønning og ros. 

Den har en fantastisk hukommelse og en utrolig stedsans.

Den får hurtigt vaner, som den stædigt holder fast ved. 

Hesten er hverken så klog eller lærenem som en hund. 

Den bliver desuden meget hurtigt nervøs ved hård behandling og straf. 

Det er vigtigt for os ryttere både at kende og at kunne vurdere hestens egenskaber, som naturligvis er forskellige fra hest til hest. 

Vi må først og fremmest aldrig glemme, at hesten er et levende væsen med en kompliceret psyke, og at den selvfølgelig ikke kan eller må behandles som en død maskine. 

Symptomer 

Der er en årsag til alle vanskeligheder, men det samme symptom kan skyldes helt forskellige ting. 

Hesten bliver nemt bange og grebet af frygt, hvilket f.eks. kan bevirke, at den bliver nervøs og modvillig, at den rejser sig, slår med hovedet eller halen og sænker ryggen. 

Også en spændt og trippende gang kan være et symptom på angst. 

De samme symptomer kan dog også̊ skyldes smerte eller ømhed. 

Alt for ofte ser vi heste reagere modvilligt netop på grund af smerter eller ømhed, hvilket nogle ryttere måske opfatter som ulydighed eller manglende opdragelse/træning.

Tænk pædagogisk 

Vi er nødt til at tænke pædagogisk og tage hensyn til hestens temperament og dens begrænsede evne til at forstå. 

Vi skal være rolige og behandle hesten tålmodigt, så den ikke bliver endnu mere bange for det, den ikke forstår og heller ikke kan forstå. 

Vi bør altså ikke straffe hesten for det, vi opfatter som modvillighed, men først lede efter fejlen hos os selv. Det er vores ansvar som ryttere og hesteejere, at sørge for vores heste trives og er trygge.

Ridningen kræver af os ryttere, at vi til stadighed sætter os ind i vores hests følelser og tanker. 

Kun med hestens personlighed og læringsniveau som udgangspunkt kan vi sætte os ind i, om hesten forstår os og det vi gerne vil have den til – fx at ride tur, gå afslappet og roligt i ridehuset uden at være på vagt og anspændt så snart der sker noget i omgivelserne eller udføre forskellige øvelser osv.

Instinkter og intelligens 

Man kan ikke sige at hesten er intelligent i den forstand, at den kan ræsonnere og komme frem til et svar. 

Hesten reagerer på sine instinkter: 

  • Flokinstinktet 
  • Foderinstinktet 
  • Flugtinstinktet 
  • Forplantningsinstinktet 

At hesten ”kigger” og er bange for at gå hen til noget - f.eks. et dækken, der hænger over barrieren - er meget irriterende for os ryttere, men vi må ikke glemme, at hestens agtpågivenhed over for det, der ikke er nøjagtig, som det plejer, er et vigtigt element i dens evne til at overleve i naturen. 

Ser hesten, at noget er forandret, bliver den ængstelig og vil gerne flygte. 

Heste er vanedyr og føler sig mest trygge og godt tilpas når tingene er forudsigelige og velkendte.

Psykisk har hesten ikke forandret sig, selv om den har været i menneskehænder i hundredvis af år. 

Det må vi som ryttere både forstå og respektere. 

Et par eksempler: 

1) Rytteren rider i ridehuset. Porten bliver åbnet, og der opstår en lysplet på ridehusbunden. 

Hesten spænder sig vil måske ikke gå hen til pletten eller hopper over den. 

Rytteren tænker: ”Nej, det her er for meget. Han har jo gået her 100 gange før. 

Den rytter, der tænker på denne måde, tror, at hesten kan ræsonnere som et menneske, altså gennemføre en tankeproces på samme måde som os selv - hvilket hesten naturligvis ikke kan. 

Hestens instinkt lader den i en brøkdel af et sekund forstå, at der er noget, der er anderledes, at det kan være farligt, og at den skal være forsigtig. 

2) Af og til er der noget uden for ridebanen, hesten ikke vil gå forbi. 

Normalt er det ikke nogen god idé at prøve at tvinge hesten. 

Tværtimod bør du arbejde med hesten et stykke derfra og samtidig udnytte dens naturlige nysgerrighed ved langsomt at nærme dig den genstand, hesten er så bange for, og lade den få lidt tid til at blive helt afslappet.

Den hyppigste grund til, at hesten mister opmærksomheden og måske hopper til siden, er, at den ikke er løsgjort, ikke er fokuseret og er uopmærksom på rytteren.

Når hesten er opmærksom og har accepteret at arbejde afslappet mellem hjælperne, skal du rose den, men bevare dens fokus på opgaven.

Hesten skal koncentrere sig om sit arbejde, være eftergivende og forblive fokuseret på rytteren og øvelsen, ikke på omgivelserne.

Når du er i stand til roligt og afslappet at ride tættere på den genstand, hesten er opmærksom på, skal du rose den og derefter lidt efter lidt ride tættere og tættere forbi genstanden. 

Når du så er kommet forbi, må du ikke glemme at rose hesten. 

Straf aldrig en hest for at blive bange. 

At blive bange og være opmærksom på omgivelserne er en stor del af hestens adfærd for at overleve i naturen. 

 

At sige til en hest, at den ikke m være bange, er næsten det samme som at sige, at den ikke m være hest. 

At straffe en hest, der bliver nervøs eller bange for noget, gør ofte problemet dobbelt så stort. 

Hesten får naturligvis ikke tillid af at blive straffet, men oplever en sammenhæng mellem genstanden (eller personen) og afstraffelsen. 

Næste gang samme situation opstår, bliver hesten derfor dobbelt så bange.

Man bør altid bruge sin sunde fornuft, ikke presse hesten, men stille og roligt med små skridt træne hestens selvtillid og tillid til rytteren uden at forcere udviklingen.

Skynd dig langsomt er GULD!

Og husk det falder aldrig hesten ind, at det er DEN du er bange for, så det er vigtigt at du bevarer roen og ”er der” for din hest hvis den bliver usikker, da den har brug for dig at støtte sig til.

Så hvis din hest ”skræmmer” dig i bestemte situationer, så tag et skridt tilbage og træn stille og roligt den situation som gør den (og dig) usikker eller utryg, så DU kan bevare overblikket og roen og dermed påvirke din hest på en god måde. 

Hvis du fx ønsker at ride tur, men din hest kigger og bliver usikker så snart i vender mulen væk fra stalden og det gør dig nervøs, så start med at gå turen sammen med hesten.

Tag jer tid til at studere omgivelserne, lad hesten kigge, undersøge, snuse osv. Tal om de ting i møder på jeres vej og start med korte ture som i begge to hygger jer med så I sammen får nogle succesoplevelser der kan bygges videre på. 

Ros hesten for hver gang den viser dig tillid og slapper af.

En af de ting vi som (voksne) ryttere ofte glemmer

Hænger du ud med din hest?

Hvis du, som jeg, startede med at ride i en tidlig alder, husker du sikkert hvor mange 100 timer vi brugte på blot at være i stalden, hygge os med hestene og hinanden, strigle, nusse, sidde på folden eller i boksen og blot være tilstede sammen med ynglings ponyen.

Vi opbyggede relation til hesten og vi blev på den måde en del af flokken.

Det kan naturligvis være svært når vi er voksne og har en masse der skal passes i livet, job, familie, ansvar osv. 

Vi skal nå at strigle, ride, snakke, muge osv. på måske 1-2 timer og det giver os ikke optimal mulighed for at lære vores hest at kende (og omvendt) på den tætte måde som vi kunne som børn/unge og det gør naturligvis ikke nemmere for hverken den eller os at knytte de nødvendige og tætte bånd, som gensidig tillid kræver.

Det kan måske virke lidt træls, at vi skal bruge vores sparsomme ”hestetid” til at trække ture, hænge ud, græsse eller hvad det måtte være – når det vi allerhelst vil er at kunne sadle op og ride en dejlig afslappet tur, få ladet batterierne op, hygge os, få overskud og masser livsglæde.

For det er jo dybest set derfor vi har hestene – det er vores passion, livsstil og fristed.

Så hvis vi skynder os langsomt og bruger den tid det kræver for at opbygge fælleskabet med vores hest stille og roligt uden stres og jag vil både hest og rytter få glæde af samværet og opnå tillid til hinanden så begge parter kan få nogle gode oplevelser sammen mange år ud i fremtiden.

Så efter min mening er det, bare ”at hænge ud” engang imellem, en rigtig god investering i jer 💞🐴

Og jeg tror din hest er meget enig!

… men igen, jeg har jo ikke prøvet at være hest, så det må blive et gæt 😉

Pia Bjerre

Abonner gratis på nyhedsbrevet og få løbende Tips & tricks om mentaltræning for ryttere på mail 👇

Rytterfokus hjælper ryttere, som er blevet usikre, nervøse eller har fået rideangst med, at genfinde selvtillid tryghed og rideglæde ved at bruge mentaltræning

12. september 2020